Ricoh CX1, Review

Sorry this is Danish only – and text only (almost). For English please try translate.google.com version

Ricoh_CX1_ph_08

OVERBLIK
Et fantastisk lækkert kamera, omend det er lidt fysisk stort af et kompaktkamera.

PROS

  • + Hurtigt!
  • + Fabelagtig makro (over 4000 DPI!! Ja, kun ti bølgelængder af lys per pixel!!!)
  • + Imponerende skærm
  • + Rigtig god billedstabilisator
  • + 7 x zoom
  • + 28mm ækvivalent vidvinkel
  • + Mange muligheder for kontrol og indstillinger.
  • + Flere slags “Bracket shooting”, hvor der tages en stribe konsekutive billeder med forskellige indstillinger.
  • + High-Speed burst-mode. Op til 120 vga-billeder på 1 sekund
  • + double-shoot DR mode hvor den tager to billeder med forskelige indstillinger og merger. Godt til fx modlys.
  • + Manuelt fokus (BURDE være selvfølge hos alle…)
  • + Man har en smule manuel blænder-kontrol
  • + Efterbehandling af billeder muligt direkte i kamera, hvid-balance, lys, Kontrast, trim, ‘Skew’
  • + Digital zoom kan sættes til at klippe, og IKKE strække billedet.
  • + Vaterpas (“level”) til at fortælle om man holder kamera lodret/vandret.

Mulighederne for kontrol og indstillinger inkluderer

  • + To komplette set af manuelle indstilling kan gemmes og hentes via ‘programhjul’
  • + Knap hvor man kan gemme en af 12 fuktioner man finder interessant.
  • + Fire funktioner af elleve kan lægges på ‘menu’ under anden knap.

Der er dog et par ‘torne’ i rosenbusken, men jeg synes ikke de er alvorlige….
CONS

  • – Autofokus i dårligt lys.
  • – zoom, svært at lave lille ændring, lidt vel følsom kontakt.
  • – High-Speed burst-mode skriver i nyt cipa format, der ikke rigtigt PT supporteres af noget (endnu?).
  • – Video er behandlet som et stedbarn…
  • – Ikke nogen stor sensor, så begrænset lysfølsomhed. (Dårligere end de bedste, men ikke ringe)
  • – I manuel fokus kunne de godt vise i display hvad fokus afstand er
  • – eneste blænde-kontrol er at man kan tvinge den til minimum (for afstanden)
  • – eneste lukker-kontrol er at man kan sætte maksimal lukker-tid
  • – JPG filer stemples 72 DPI, uanset fokusafstand.
  • – Den indbyggede ‘skew’ opretning klipper den nye billede til funden firkant, og smider resten væk. Bug/feature?

DETALJER

Hastighed

Når man bruger CX1 i dets LANGSOMMESTE burst-mode, kan det optage -hold fast- 215 billeder på et minut i fuld 9Mpixel-fine opløsning!
Altså over 3.5billeder per sekunder.
(Ved at reducere opløsning kan man komme lidt over 4 billeder per sekund)
(Sandisk extreme III 8Gb er nok ved at være begrænsende faktor her, da sletning af 465 billeder sker med 10 i sekundet)
(Ved almindeligt gentaget klik på udløserknap i ikke-burst-mode, kan man komme op på et billede i sekundet – i fuld opløsning!
Vil man have det hurtigere kan den i i 2Mpixel-opløsning tage 30 billeder i træk på 1 eller 2 sekunder efter ønske.
Tilsvarende i VGA opløsning kan man tage 120 billeder i træk på 1 eller to sekunder efter ønske!

Makro

Her er det VIRKELIGT svært at få armene ned.
Man kan tage makro-billeder med over 4000 DPI. Det er 6 mikrometer per pixel, eller omtrent ti bølgelængder af synligt lys.
Man kan endda tage disse HÅNDHOLDT uden brug af stativ!
Hvis man har brug for mere, så er det et mikroskop og ikke et kompaktkamera man søger!!!!
Se (håndholdte) eksempler på nedenstående udklip
Bemærk at de sorte streger lidt ude af fokus er mm-streger på en tommestok der ligger over billedplan.
Motiv er sikkerhedshologram på Klippekort fra DSB (Danske StatsBaner) i to generationer.

R1055151_CUT

R1057180_CUT

Skærm

Skærmen er virkelig fin at se på. Høj opløsning, og selv brugbar i direkte sol.
Den fåes vist ikke bedre i dag!

“DR”

Det nye “dynamic range double shot” mode (DR) er vellykket.
Ideen er at kamera tager billede med både kort og lang lukkertid, og klistrer smmen, så man kan få detaljer i mørke områder, uden at få udbrændte områder i det lyse.
Det er ikke perfekt, men det virker over forventning.
Jeg ville jo umiddelbart vente at den ville have store problemer med at klistre to billeder sammen, hvis noget bevæger sig.
Jeg prøvede at være så ‘ond’ at bevæge eh hånd frem og tilbage under en lampe i et mørkt lokale.
Det håndterede den faktisk fint.
Den kan selvfølgelig ikke trylle, så hvis dele af billedet bevæger sig hurtigt i forhold til lukkertid, vil det gå galt.

Men et par billeder jeg tog ud af et vindue ud i solen klarede den fint, med tydelig ikke for mørk vinduesramme. Et motiv der normalt vil kræve efterbehandling.

MP

I de fire hurtige burst-modes skriver CX1 filer med extension .MPO
De skulle overholde ny CIPA standard:
http://www.cipa.jp/english/hyoujunka/kikaku/pdf/DC-X007-KEY_E.pdf
Der (hvis jeg læser den rigtigt) ‘blot’ er en mængde .jpeg filer sat umiddelbart efter hinanden.
Hvor den første jpg har fået tilføjet nogle nye tags.

Desværre kniber det PT noget med viewer-software til denne fil-type….
Der er en glimrende viewer i CX1 kamera, og en elendig viewer der følger med på CD…

Der tilbydes IKKE mulighed for at danne en (slowmotion-)video direkte fra hverken kamera eller software.
Det skulle da ellers være RET oplagt (og simpelt…)

Man kan dog få spilttet filen op i de individuelle .jpeg filer. Både direkte i kamera eller på pc.

Det medfølgende software kan kun lave en rigtig dårlig(!) video ud af disse, så her må man have andet software til hjælp.

Men da det er en CIPA standard, er der vel god chance for at der snart kommer noget brugbart software der kan klare dette.

Video

Det er behandlet noget stedmoderligt. Men det er jo heller ikke det dette kamera primært er tiltænkt.
– Video kan højst gå op til VGA, dog i 30 fps
– Video tillader IKKE at image-stabilization er aktivt
– Video tillader KUN digital, ikke rigtig zoom.
De to sidste vil jeg TRO er grundet risiko for akustisk støj.
Men det må da for HULEN være MIT valg om jeg vil have en god video med støj, eller en dårlig uden… 🙁
Og i et vist omfang BURDE det være muligt at elektronisk trække den kendte støj fra, da de selv danner den. (Noise reduction teknoligi fra fx hovedtelefoner)

Dog tillades initiel zoom, og under optagelsen digital-zoom, men denne kører i steps, så det giver noget besynderlige resultater

Det følgende er mere eller mindre hugget fra min anmeldelse af Ricoh R6, der jo på mange måder minder om, desværre med ca 10% højere pixeltæthed…

Billedstabilisator

Her er jeg stadig imponeret!

Nu har jeg ikke just jordens mest stabile hånd, så det er til stor nytte for mig.

Det lyder som rent salgsgas, men der ER faktisk muligt at holde kamera i udstrakt arm, zoome samfulde 7 gange til fuld-200mm ækvivalent og undgå rystede billeder!!!! Er tiden blot under 1/10s går det godt stort set hver gang, er man oppe på 1/4s så skyd et par gange.

Lysfølsomhed

Sammenlignet med FujiFilm F200 er alle(?) de andre fabrikatter jo ringe, så det gælder også CX1.
Men hvad kan man forvente med 9Mpixel mast ned på en 1/2.3″ ccd versus 12 på en 1/1.6″, det er en forskel i tæthed i forholdet 31:20, så de små sensorer giver selvfølgelig mere støj….

Optik

Optikken er glimrende med den størrelse. Har ikke kunnet finde antydninger af ‘flares’, selv ved billeder direkte mod solen. Mellem 35mm- og 200mm-ækvivalent er der ingen synlig tønde-fortegning. På 28mm-ækvivalent, er der nogen tønde-fortegning i kanten, men ikke ret meget, og ikke i de midterste cirka 75%.
Som altid kunne jeg godt ønske mig optik lidt mere lysstærk, men det er bedre end jeg havde ventet af de umiddelbare tal. Gætter på at det er grundet mere følsom chip.

Kromatisk aberration

Det er her, men er ikke i et omfang at der ser ud til at være noget problem, jeg måtte tage billede gennem et træ mod solen for at fremprovokere noget der ligner, og de synes endda at have fået det endnu bedre under krontrol end R6.

Autofokus

Her kommer kameraets Akilleshæl…
Autofokus virker kun godt i godt lys!
Har dog fundet et kneb der ofte hjælper autofokusen: Peg først mod noget lyst i nogenlunde samme afstand, peg derefter på det egentlige motiv, og den har nemmere ved at fokusere selv…
Alternativt kan man jo bruge det kneb der virker på næsten alle kameraer, at låse fokus på noget den kan fokusere på i fast afstand, og så flytte kamera.
Jeg er bestemt ikke tilhænger af ‘hjælpelys’, men når nu autofokus virker så dårligt i mørke synes jeg det er fint at de har udstyret CX1 med hjælpelys.
Motor er blevet lidt mere lydsvag end R6 – der nu også var ret støjende.

Manuel fokus

Heldigvis er det muligt at lave manuelt fokus. Mere intuitivt end R6, og blandt andet tilbyder de et ‘forstørrelsesglas’ der gør det nemmere at se hvad der er skarpt..
Men desværre har man (stadig) ikke lavet en simpel visning på skærm af i hvilken afstand fokus med nuværende zoom er. Det burde ellers være meget enkelt at regne ud, og kunne være vældigt nyttigt, hvis lys er så dårligt at man har svært ved på skærm at se om noget er i eller lidt udenfor fokus.

Zoom

Dette forholdsvis kompakte kamera har 7 gange zoom! (28mm- til 200mm-ækvivalent)
Bemærk vidvikel 28mm-ækvivalent. For at få den reele fokal-længde skal divideres med 6

***I information i jpg-fil gemmes den reele fokal-længde (uden decimaler) fra 5mm til 33mm.

Den zoomer ret hurtigt, fra fuld vidvinkel til fuld tele på under 2 sekunder.
Og meget mere afdæmpet end R6.

Man kan vælge at sætte zoom i step-mode. Her kan man vælge mellem
28, 35,50, 85, 105, 135, 200mm – ækvivalent (5,6,8,14,17,22,33mm).
Ækvivalent-tal vises på skærm.

Også ikke-step-mode er reelt i step, men bare små af slagsen.
Desværre er det MEGET svært at ændre lidt på zoom, kontakt er for følsom.
Jeg har derfor ikke kunnet finde ud af hvor mange step der sker i. Men et godt gæt er at det er de samme 24 trin mellem fuld tele og fuld vidvinkel, som hos R6, disse ‘steps’ er ret jævnt fordelt, dog er der underligt relativt stort spring sidst i teleenden fra 172 til 200mm – ækvivalent (29 og 33mm).
Desværre vises tal ikke (Men der vises dog en afledt mindte fokusafstand), og tal gemmes som nævnt uden decimaler, det betyder således at fx de fire forskellige yderste vidvikler alle gemmes som “5mm”

Digtal Zoom

Her har Ricoh implementeret at man efter beskæringen, kan vælge IKKE at efterfølgende kunstigt forstørre med dertilhørende kvalitetstab. 🙂

Lysmåling

Automatik fungerer generelt fint, når man nu ikke kan vælge manuelt, kunne jeg dog godt have tænkt mig en spot-måling med endnu mindre spot.
Men da de tilbyde en ny AE-lock funktion, kan man forholdsvis let snyde sig ud af dette.

JPG

Et typisk billede i maksimal opløsning vil fylde cirka 3.3Mb (de par tusinde billeder jeg har taget i dag -går stærkt med burst-mode- ligger for dem i fuld opløsning alle mellem 2.9 og 3.5Mb)

Desværre har Ricoh, som så mange andre producenter, den underlige idé at de vil bestemme en minimums komprimering når et billede skal gemmes.
Jeg FATTER ikke hvorfor de ikke tillader mig at gemme det som minimum i lossless-jpg.
Hvis jeg har fat i et meget specielt billede, måske taget under særligt ugunstige forhold, kan det jo være at jeg selv vil prøve hvor meget jeg kan vride ud af det, og måske godt vil acceptere ‘sne’.
Det BURDE være mit eget valg…

Fysisk

Kameraet ser ud til at være velbygget.
Kamera ligger rimeligt godt i hånden, og er rimeligt at betjene med en hånd, taget i betragtning hvor stor en del af bagsiden der optages af skærmen.
Nogen skønhedsdronning er det bestemt ikke, ganske klodset, og lomme-uvenligt kasseformet, men nogen vil sikkert være glade for dette eksklusive østtyske retro-look…

Fordi det er så klodset så føles det meget større i forhold til R6 end den nok reelt er (15% tykkere). At det er lidt højere betyder mindre, det er ‘prisen’ for den store lækre skærm.

Stativ-gevind er af plastik
navigation er en underlig joy-stick, jeg nok lige skal vende mig til.

Strøm.

Irriterende at den ikke tilbyder mulighed for at drive via usb.
Ønsker man at bruge den med ekstern strøm skal man købe en særlig adapter.

Batteri

Jeg ved ikke hvor mange billeder det burde kunne tage, men det par tusinde jeg har taget i dag, og alt det jeg har leget, inklusive opgradering af firmware, og tændt/slukket mindst en snes gange, er sket på en opladning. Dog er kun ganske få billeder taget med blitz.

USB

CX1 har modsat R6 ikke mulighed for at vælge mellem mass-storage eller proprietært mode.
Har ikke prøvet det, jeg flytter altid bare kort til indbygget kortlæser. Dette er nemmere og spiser ikke af kameraets batteri.

Mvh
Eske Rahn


Based on what could be expected, and not merely hoped for: 10/10