FujiFilm F50fd, Review

Sorry this is Danish only – and text only. For English please try translate.google.com version
FujiFilm_F50fd

PROS

  • + MEGET Lysfølsomt (af et kompaktkamera)
  • + Optisk Image Stabilizer (OIS), CCD-type
  • + SD/SDHC (standard for andre, ret nyt for FujiFilm…)
  • + Tykkelse
  • + Lydsvagt
  • + Forholdsvist intuitiv betjening
  • + Tålelig makro
  • + OIS aktiv under video
  • + Nemt at skifte opløsning.
  • + God byggekvalitet
  • (Se detaljer nedenfor)

CONS

  •  – Irriterende tidspilde ved billedsletning
  • – “Quick AF” har problemer!
  • – Autofokus ikke imponerende
  • – ingen manuel fokus
  • – intet 100% manuelt mode
  • – Zoom ikke tiladt under video
  • – Påtvungen kompression
  • – Måske brugervenlighed kan føles som klods om benet med tiden.
  • – Sløvt ved gentagne billeder til kort
  • – Middelmådig zoom/vidvinkel 35-105mm (35mm ækviv.)
  • (Se detaljer nedenfor)

bla

Glimrende lysfølsomt kamera, men sløvt.
Sammenfatning
=============
Generelt er jeg vældig tilfreds med opgraderingen fra mit F30. Der er vist på alle punkter tale om forbedringer. (Har ikke prøvet F40)

Kan absolut anbefale kameraet til alle der ønsker et lysfølsomt kompaktkamera. Her er det nok det bedste man kan få.
Men hvis man IKKE er interesseret i at tage billeder i dårligt lys uden blitz, så er der tale om et gennemsnitligt kamera, og det vil næppe være svært at finde bedre og billigere kameraer. Fx Ricoh R6

Det “Quick AF”-mode, man nok umiddelbart vil vælge at slå til, vil jeg FRARÅDE at man bruger.

Detaljer
========
En god del af denne anmelselse er en sammenligning med F30 (=F31fd minus fd), der jo er så almindeligt kendt at det må betegnes som reference-kamera.

Venter SPÆNDT på en mere professionel test fra AKAM!!

Lysfølsomhed + OIS
——————
Lysfølsomheden er kameraets altoverskyggende force, så vil starte med at beskæftige mig med dette. De øvrige egenskaber overrasker ikke væsentligt hverken positivt eller negativt. Bortset fra at en del ulemper fra F30 er væk.

Til min STORE overraskelse viser F50fd sig at have MINDRE billedstøj ved samme ISO som F30, hvis man vælger 6Mpixel så man har sammenlignelige resultater. Og dette sker IKKE på bekostning af detaljer!!!

Når de tillige nu ENDELIG har fået OIS (Optical Image Stabilizer) er det jo kun noget der gør det endnu nemmere i dårligt lys!

Hvis man sætter den til 12Mpixel får man – som forventeligt – mere støj, men overraskende nok ikke ret meget mere end 6Mpixel på F30!!

Endnu mere overraskende er det måske at 3Mpixel-ISO6400 mode faktisk er anvendeligt, hvis man kan klare sig med 3Mpixel – og det er jo de færreste PC-skærme der har mere…
Faktisk blev de (svære) test-billeder jeg lavede på 3Mpixel-ISO6400 LANGT bedre end de tilsvarende ISO3200 på F30, såvel med 6Mpixel som 3Mpixel !! 
BÅDE mindre støj OG flere detaljer!!

For at relatere til noget håndgribeligt, så er de detaljer man kan få frem i ISO6400 nogenlunde som en persons øje i samme afstand kort efter at man har slukket lyset i et rum der kun har været let baggrunds-oplyst af en enkelt glødepære. Det er absolut ok for et kompaktkamera!!

Må indrømme at jeg var sikker på at ISO6400 bare var reklame-gas, men det er det altså ikke. To dage efter jeg fik kamera (og ikke havde læst manual) havde jeg det med til en fest, hvor jeg faktisk kunne få nogle tålelige (absolut ikke gode) billeder fra et ret mørkt lokale med dansende. De er sjove og viser stemning, men er jo bestemt ikke noget man skriver ud i A4 – og ikke kun fordi det er 3Mpixel… Men hvor folk ikke bevæger sig mere end at 1/4 sekund er tålelig lukkertid, er de faktisk OK. Og selv efter seks timers fest og mange flasker vin, klarede OIS at blandt de sidste billeder var højst 1 af 4 rystede.

Bemærk at OIS endda er aktiv under video. Det gælder IKKE alle kameraer med OIS (Fx ikke Ricoh R6)

SD/SDHC
——-
Fujifilm har ENDELIG opdaget SD/SDHC (Det havde ‘allerede’ F40). De har dog ikke helt opgivet det håbløst langsomme xD-format der også supporteres.

Størrelse
——–
Tyndere end F30. Det er objektivt målt kun nogle få millimeter, men der er under den psykologiske grænse omkring en tomme der får et kamera til at VIRKE tykt i lommen. Tillige er det blevet mindre kasseformet, hvilket også gør at det FØLES mere lomme-egnet.

Men F50fd er en anelse højere end F30

Skærm
—–
Bedre skærm, mere læselig og større.

Lyd

Ret lydsvagt, særligt sammenlignet med det noget støjende Ricoh R6

Betjening
———
Mere standardiseret zoom med drej på ring om udløser end F30.

Firmware er gjort mere intuitiv end F30. Og der er mere bruger-hjælp.

Den meget brugervenlighed, kan måske blive træls spild af tid når man er dus med kamera, noget kan dog slås fra.

Komprimering
————
6mpixel er en hel del hårdere komprimeret (omtrent en faktor to!) uden at det på initielle mørke-test har haft negativ inflydelse på detaljerigdom.

Der er intet raw-mode, og intet lossless-jpg mode. Ærgerligt, da man sagtens kan have et besværligt motiv hvor man vil akceptere sne og andre fejl for at få specielle detaljer, som man så ønsker at vride ud af billedet med software efterfølgende.

Makro
—–
Makro er tilsyneladende bedre end officielt lovet – men der er heller ikke lovet ret meget…
Makronærgrænse for autofokus (målt fra linse):
5Cm ved 35 (35mm ækviv.) – BEDRE end de lovede 7cm. De 5cm kan opnås med Quick AF=OFF, eller med Quick AF=ON hvis man arbejder sig forsigtigt ind fra større afstand. (se også afnit nedenfor)
Den bedste teoretiske opløsning jeg har kunnet opnå er 0.016mm per pixel, men reelt er de ikke rent uafhængige, dette skyldes ccd-design)
(Men nu er jeg jo svær at gøre glad her, da jeg jo også forkælet forvent med et Ricoh R6, som er helt suveræn på macro. R6 har her officelt nærgrænse 1cm ved 28, man kan endda med god vilje komme UNDER! Man kan få en opløsning på 0.008mm per pixel!!!! Se evt. nærmere under min anmeldelse af R6)

Tidspilde ved slet
——————
Der er stadigvæk samme IRRITERENDE grafik-tidspilde som F30 når man skal slette billeder. Det gør at der går FLERE SEKUNDER for at slette et enkelt billede!!! Dette gør at jeg kun kan anbefale at man i praksis ikke forsøger at bruge denne funktion, men køber et tilpas stort kort, og sletter via kortlæser på pc.

“Quick AF” har problemer!
————————-
Da jeg testede dette kamera med de første 5-600 billeder, havde jeg under “Power managment” valgt at sætte funktionen “Quick AF” til “On”, da jeg i min naivitet – ikke mindst grundet menuplaceringen – troede at eneste minus ved dette var øget strømforbrug. Men det er IKKE tilfældet. Når denne funktion er sat til virker AF ganske enkelt elendigt på forholdsvis korte afstande, og man kan kun svært komme i nærheden af de tal der angives for kameraet, hvis man langsomt nærmer sig bid for bid fra større afstand (tryk halvt ned slip, ryk kamera og gentag….) Tillige har det den effekt at hvis man vælger “Spot” mode for AF, så er mindste objekt jeg har kunnet få den kan finde cirka 14x17cm.
Men MED “Quick AF” slået til, burde de omdøbe “Spot” til “Centre” mode, da den end ikke kan fokusere på en flad hånd, uanset afstand!!
Slår man “Quick AF” fra, har den IKKE disse problemer. 

Autofokus 
———
Men Autofokus er ikke fantastisk, selv med “Quick AF” fra
(Nedenstående test er foretaget med let motiv og rigeligt lys)
Nærgrænse for autofokus
35cm (kan med Quick AF ON med god vilje ‘lokkes’ ned til 45cm) ved 35 (35mm ækviv.)
55cm (kan med Quick AF ON med god vilje ‘lokkes’ ned til 90cm) ved 105 (35mm ækviv.)
Sammenlign dette med fx ricoh R6:
15cm (Kan ‘lokkes’ ned til 10cm) ved 28 (35mm ækviv.)
70cm (Kan ‘lokkes’ ned til 55cm) ved 200 (35mm ækviv.)
De 15 hhv 70 cm opnås UDEN fiks-fakserier. Her er jo tale om en markant forskel!!

Ingen manuel fokus
——————
Ærgerligt nok mangler der helt muligheden for at vælge manuel fokus. Det er særligt trist når nu Autofokus ikke virker fantastisk. Det er underligt hvorfor dette er fravalgt, der må da være tale om en ren firmware ting, der må være vældig enkel at implementere. Ideelt set med angivelse på skærm af fokus-afstand. Dette er nyttigt hvis man er i så elendige forhold med et så mørkt motiv at man har svært ved på skærm at se om motiv er i fokus .

Intet 100% manuelt mode
———————–
Mangler mulighed for mere kontrol i manuel-mode. Med den overflod af forskellige modes der tilbydes, kunne de godt have lavet en variant af manuel- eller A/S-mode hvor der var FULD kontrol. Det bør da være en MEGET lille udgift at lave, da det er at slå noget automatik FRA, og tilføje nogle ‘kald’ til valg-menuer der allerede findes rundt omkring. Det eneste der ikke findes i forvejen er som nævnt manuel fokus.

Zoom og video
————–
Man kan ikke zoome mens man bruger video-funktion. Hverken digital eller optisk. Hvad optisk zoom angår BURDE det være mit eget valg om jeg kunne leve med motor-støj på min video 🙁 Det burde endda være muligt for dem elektronisk at trække støj fra zoom-motor fra lyd-signal(!) 

Preview af billede
——————
Det laveste man kan sætte billed-preview til er 1,5 sekund. Jeg antager at det er fordi de alligevel skal bruge den tid til at skrive på kort, ellers er det underligt at man ikke kan slå det fra.

Hastighed
———
De almindelige kamerafunktioner fungerer sådan set rimeligt hurtigt. Men det tager en EVIGHED mellem hvert billede.
Vi taler om at den er mellem 2.5 og tre sekunder om hvert billede!!!
Problemet synes nogenlunde uafhængigt af om man gemmer i fulde 12Mpixel mode eller 0.3Mpixel mode.
Jeg har selvfølgelig brugt nogle hurtige kort der virker fint i fx Ricoh R6, så det er ikke kortets skyld!
Har også prøvet uden memorykort, og ladet den bruge det interne memory, det kører ligeså sløvt.
MEN det er noget forvirrende. For hvis man under continuous mode, vælger et af de fire modes hvor den tager de første eller sidste af en serie, kører det fint!?!?!?
Men vælger man “long period” hvor den skriver direkte til kort, kører det stort set ligeså sløvt som hvis man bare trykker gentagne gange.
Så det mode kan derfor stort set ikke anvendes til noget 🙁

Jeg har ikke kunnet gennemskue hvor flaskehalsen ligger, det ligner at det ‘bare’ er en firmware-bug der forhåbentligt vil blive rettet snart.

Byggekvalitet
————-
Det virker til at være af en ganske god byggekvalitet. Store dele af det ydre er i metal, og der er metal-hængsel på lugen til batteri/kort

Blitz
—–
Bruger stort set aldrig blitz, og har (til nu) kun brugt den én gang på dette kamera – for at se at den virkede.
Kan dog se at den sidder meget tæt ved linsen, så det burde give risiko for røde øjne.

FD

Modefunktionen FD har jeg ikke prøvet endnu – glemte at den var der til nævnte fest…

Karakterer
———-
Karakterer nedenfor er givet set i relation til pris og størrelse, og ikke som ‘absolute’ tal, Da billedkvaliteten jo selvfølgelig ikke meningsfuldt kan sammenlignes med fx et stort kamera der måske koster 100 gange så meget.

10/10